”Jeg meget glad for at være lærling hos Kaj. Der er rigtig mange gode kolleger, vi hjælper hinanden og der er et godt forhold hele vejen igennem – også til dem på kontoret.
Jeg kører for mig selv lige i øjeblikket, og er der udfordringer, som jeg ikke lige kan håndtere, så ringer jeg til svendene eller til Kaj, der er gode til at forklare, hvad man har brug for at vide. Jeg får lov til at prøve rigtig mange ting og bliver godt udfordret.
Og det lærer man af.” Ole kan også bekræfte Kajs interesse for hele uddannelsen.
Faktisk har Kaj tidligere kontaktet skolen og påvirket uddannelsen, så skoleopholdet kommer til at givemere mening ift. det, der efterspørges ude i det pulserende arbejdsliv.
”Kaj spørger gerne ind til, når vi har 10 ugers skoleperiode, hvordan det går.” Oles speciale er Energi-specialist, en af tre specialist-grene oven på VVS-montør-uddannelsen.
Han og Kaj valgte specialet energi sammen, idet de vurderede, at flere vil gå over til grønne energikilder.
Oles speciale handler om at kunne installere og servicere varmepumper.
Desuden uddannes man i at beregne, hvordan man i forskellige typer huse kan få energiforbruget sat ned, så man kan vejlede kunderne til at få energibesparelser.
Ole vil meget gerne blive i firmaet, når han er færdig, for det er en arbejdsplads, hvor man bliver vist tillid og føler sig værdsat.